Kort (geografi) - Marinemindesmærke Laboe (Marine-Ehrenmal, Laboe)

Marinemindesmærke Laboe (Marine-Ehrenmal, Laboe)
Marinemindesmærke Laboe (Tysk: Marine-Ehrenmal Laboe) eller også Laboe-tårnet er et mindesmærke i Laboe, nær Kiel, i Slesvig-Holsten i Tyskland. Bygningen af mindesmærket blev iværksat i i 1927 og var færdigbygget i 1936. Oprindeligt var mindesmærket tiltænkt det personale fra Kaiserliche Marine der mistede livet under 1. verdenskrig, efter 2. verdenskrig blev mindesmærket ændret til også at mindes de faldne fra Kriegsmarine. I 1954 ændrede man på mindesmærket så det nu blev tilegnet sømænd fra alle lande som døde under verdenskrigene.

Monumentet består af et 72 meter højt tårn med en udsigtsplads på toppen. Udsigtspladsen befinder sig i alt 85 meter over havoverfladen. I området er der en underjordisk mindesal, en historisk samling og undervandsbåden U-995 der er omdannet til et museum ligger for foden af tårnet. U-995 er den eneste tilbageværende Type VII undervandsbåd i verden.

Tårnet blev tegnet af arkitekten Gustav August Munzer, som sidenhen har udtalt at tårnets form ikke skulle henvise til noget specifikt, men blot skulle give beskueren et positivt indtryk.

Et par kilometer syd for mindesmærket ligger et mindre mindesmærke, i Möltenort, som mindes faldne ubådssejlere i begge verdenskrige.

 
Kort (geografi) - Marinemindesmærke Laboe (Marine-Ehrenmal, Laboe)
Land - Tyskland
Tysklands flag
Tyskland (Deutschland), officielt Forbundsrepublikken Tyskland (Bundesrepublik Deutschland), er et land i Central- og Vesteuropa. Det har et samlet areal på 357.582 kvadratkilometer og landareal på 348.672 kvadratkilometer. Det meste af landet har et tempereret klima. Føderationen Tyskland er en parlamentarisk republik bestående af 16 delstater. Det er med omkr. 83,7 millioner indbyggere (31. marts 2022) EU’s folkerigeste land. Det gav en befolkningstæthed på 238 indbyggere per km2, 100 mere end i Danmark. Landets hovedstad samt største by er Berlin, mens dets største byområde er Ruhr-distriktet, der bl.a. består af Dortmund og Essen. Tysklands øvrige største byer er Hamborg, München, Köln, Frankfurt am Main, Stuttgart, Düsseldorf, Leipzig, Bremen, Dresden, Hannover og Nürnberg.

Siden antikken har det nordlige Tyskland været befolket af adskillige germanske folkeslag. Området blev kaldt Germanien allerede før år 100. Under folkevandringstiden spredte de germanske stammer sig også mod syd. Fra det 10. århundrede udgjorde de tyske områder en vigtig del af Det Hellige Romerske Rige af Tysk Nation. Nordtyskland blev i løbet af det 16. århundrede centrum for den protestantiske reformation. I 1815 blev Det Tyske Forbund dannet i kølvandet på det tysk-romerske riges kollaps. Martsrevolutionen (1848-49) førte til, at det såkaldte Frankfurterparlament indførte demokratiske rettigheder.
Valuta / Sprog  
ISO Valuta Symbol Betydende cifre
EUR Euro (Euro) € 2
ISO Sprog
DE Tysk (German language)
Kvarter (by) - Land  
  •  Belgien 
  •  Danmark 
  •  Frankrig 
  •  Holland 
  •  Luxembourg 
  •  Polen 
  •  Schweiz 
  •  Tjekkiet 
  •  Østrig